AALESTRUP: Butikken ”Din Lokale Outlet” i Vestergade i Aalestrup, har meldt ud, at butikken vil lukke ned.
For godt 10 år siden åbnede outlet-butikken med et stort udvalg i beklædning og sko til hele familien, og mange andre tilbud.
Det er Dorte Gøttler, der åbnede og har kørt butikken sammen med ”Din Lokale Outlet” i Assens.
– Vi har valgt at lukke butikken i Aalestrup på grund af tiden, alderen og sygdom i familien, siger Dorte Gøttler. Vi vil gerne bruge vores kræfter på butikken i Assens og vores webshop.
Dorte Gøttler oplyser, at der endnu ikke er fastsat en sidste åbningsdag. Den vil blive meldt ud på et senere tidspunkt.